Fondsmidler

Via tilskud fra en række donorer har Støtteforeningen for Øernes Højskole Sejerø kunnet gennemføre Fase 1 af et projekt, der renoverer, isolerer og energiforbedrer de gamle vandskadede bygninger, der tidligere har huset både skole og lejerskole på Sejerø. Målet er at gøre dem til ramme om Øernes Højskole Sejerø´s
kurser og andre aktiviteter, der formidler viden og læring om bæredygtigt iværksætteri, der bygger på øernes o.a. yderområders værdier og potentialer.
Desuden vil skolen vil kunne fungerer som lokalt samlingssted. Det bliver igen muligt for lokale foreninger, institutioner og private at leje lokalerne – og de vil kunne supplere det eksisterende kulturhus og det nye Sejerøhuset ved større events på øen.
Fase 1 har gjort skolen funktionsdygtig til kursusvirksomhed, overnatning og bespisning for 10 personer. Når Fase 2 og 3 er gennemført vil skolen kunne rumme op til 20 overnattende personer. Ombygningen gennemføres efter
principper for bæredygtigt byggeri, så rammerne afspejler det ide- og værdigrundlag højskolen bygger på.
For Sejerø betyder projektet både nye- og fastholdte arbejdspladser i forbindelse med højskolens drift og undervisning – og flere besøgende og overnattende gæster.

Følgende har støttet projektet:

Erhvervsministeriets Landdistriktspulje Ø-støtte

LAG Småøerne

https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/rural-development#ruraldevelopmentfundsandprogrammes

Kalundborg Kommune