Find ro og fællesskab på Øernes Højskole Sejerø

Øernes Højskole Sejerø ligger uden for lands lov og ret, på den gode måde. Nærmere bestemt: Kongstrupvej 40, 4592 Sejerø.

På Sejerø ligger landets nok mindste og mest bæredygtige højskole. Den gamle Østre Skole er blevet ombygget efter bæredygtige principper, og den rummer nu plads til 16 overnattende kursister.

Højskolen er på den måde en levende ramme for bæredygtig tænkning og livsførelse – et praksisnært fyrtårn for samtaler om bæredygtighed. Maden er også noget særligt, den er økologisk og bæredygtig og frem for alt velsmagende og tilberedt med kærlighed.

Du kan opleve det hele som kursist på et af vores ugekurser i 2024 eller andre events.

Højskolen er samtidig et vigtigt tiltag i bestræbelser på at udvikle og inspirere lokalsamfundet – det lokalsamfund, som er så vigtigt på en lille ø.

Vi tror på, at Højskolen kan:
• Tiltrække mere liv til øen, både gæster og fastboende
• Understøtte de erhvervsdrivende på øen og bidrage med arbejdspladser
• Skabe fællesskaber på tværs af fastboende og sommerhusgæster
• Få et mangfoldigt og inspirerende kulturliv i den dannende højskoleånd

“Ankomsten til øen er altings begyndelse. Afrejsen bliver et brud.
Alt hvad der lå forud, alt hvad der følge efter, bliver anderledes.
Øen befrier os men lukker os samtidig inde. Øen får en umådelig friheds trang til at stige op i os. Den letter os for de slagger, der tynger os, gør os flyvske og rede til at smelte sammen med en fantastisk natur.”

– Jacques Berg, To gange Ø.