Beskrivelse
På Øernes Højskole har vi fokus på de 17 Verdensmål – som oftest med udgangspunkt i, hvad vi selv kan gøre på en lille ø og i vores egen hverdag.
Opfyldelse af Verdensmålene kræver global handling.
Denne aften vil vi rette blikket udad og høre, hvordan to ildsjæle arbejder med at forbedre forholdene især for kvinder og børn i Zimbabwe.
“En af udfordringerne er, at den fattige landbefolkning sulter, og at klimakrisen gør
landbrugsproduktionen vanskeligere. Ved at oprette landbrug efter regenerative
principper på 5 skoler hjælper projekterne med til at eleverne kommer i skole, og at de får et måltid mad i skolen hver dag.
I en landsby, hvor der bor mange kvinder som fletter kurve og tæpper understøtter et af projekterne kvinderne så de får bedre muligheder for at få en indtægt. De skal aflastes i forhold til de daglige problemer med at skaffe vand og mad, så de får tid til at flette. De bliver trænet af Lupane Women,s Centre så deres produkter får en ensartet standard så de bedre kan sælges “on-line”.