Beskrivelse
Skriv!
– udforsk og undersøg dine ideer og tekster.
Har du en idé til noget, du vil skrive, eller er du i gang med noget, som bare ikke rigtig kommer videre? Så er skrivekursus med Eva Tind måske det, der kan få dig videre i din skriveproces. Vi lover ikke, at du kommer til at skrive som Eva efter fem dage, men vi lover, at du bliver præsenteret for inspirerende øvelser, indlæg og skrivetips, der kan give dig indsigter og mod på at arbejde videre med din tekst.
Eva Tind om kurset:
På kurset lægger vi idéen om ’rigtigt’ og ’forkert’ til side. Du kan skrive digte, prosa, dokumentariske tekster, madopskrifter eller en skønsom blanding af det hele. Du kan starte på noget nyt eller fortsætte på noget, du er i gang med. Du behøver ikke vide alt om genrer eller grammatik, men du skal have lyst til at udforske og undersøge din idé, dit stof og din skrivning gennem øvelser, læsning, lytning og respons på egne og andres tekster.
Om aftenen er der mulighed for at få inspiration fra andre, der arbejder med ord på forskellig vis.
’Skriv’ handler om at lade sig inspirere, om at fordybe sig, lade sig rive med og løsne op for at kunne skrive med større lethed. Alle er velkomne.
Søndag den 20. august:
Ankomst og indkvartering fra kl. 16.00
18.00: Aftensmad
Mandag den 21. august
8.00 – 9.00:
Morgenmad
9.00 – 9.45:
Morgensang og dagens ord
10.00 –11.00:
Introduktion til kurset ved Eva og Ditte
11.00 – 12.00:
Skriveworkshop ved Eva
12.30 – 13.00:
Frokost
13.00 – 16.00:
Skriveworkshop ved Eva
18.00 – 19.00:
Aftensmad
19.30 – 20.00:
Foredrag med Eva Tind
Tirsdag den 22. august
8.00 – 9.00:
Morgenmad
9.00 – 9.45:
Morgensang og dagens ord
10.00 – 12.00:
Skriveworkshop ved Eva
12.00 – 13.00:
Frokost
13.00 – 16.00:
Skriveworkshop ved Eva
18.00 – 19.00:
Aftensmad
19.30:
Filmaften: En rød løber for Asta Nielsen, instr. Eva Tind
Onsdag den 23. august
8.00 – 9.00:
Morgenmad
9.00 – 9.45:
Morgensang og dagens
10.00 –12.00:
Skriveworkshop ved Eva
12.30 – 13.00:
Frokost
13.00 – 16.00:
Skriveworkshop ved Eva
18.00 – 19.00:
Aftensmad
19.30:
Forfatterforedrag med Katrine Grünfeld. Foredraget er åbent for øens gæster og fastboende.
Torsdag den 24. august
8.00 – 9.00:
Morgenmad
9.00 – 9.45
Morgensang og dagens ord
10.00 –12.00:
Skriveworkshop ved Eva
12.30 – 13.00:
Frokost
13.00 – 16.00:
Skriveworkshop ved Eva
18.00 – 19.00:
Aftensmad
19.30:
Forfatterforedrag ved Sofie Jama. Foredraget er åbent for øens gæster og fastboende.
Fredag den 25. august
8.00 – 9.00:
Morgenmad
9.00 – 9.45:
Morgensang og dagens ord
10.00 –12.00:
Skriveworkshop ved Eva
12.30 – 13.00:
Frokost.
13.00 – 17.00:
Skriveworkshop, afslutningskritik og snak
18.00 – 19.00:
Aftensmad
19.30:
Oplæsning af kursisternes tekster. Vi inviterer gæster.
Lørdag den 26. august
8.00 – 10.00:
Morgenmad og evaluering
Afrejse
Om underviseren Eva Tind:
Eva Tind f. 1974 har udgivet på forlaget Gyldendal siden sin debut i 2009. Eva har arbejdet med flere genrer, herunder digtsamlingerne do og eva+adolf, den lyriske prosaroman Rosenvej om barndommens gade, rejseromanen Han, der handler om en rejse til Nordkorea, portrætbogen Astas Skygge om stumfilmstjernen Asta Nielsen, den historiske roman Kvinden der samlede verden om mideforskeren Marie Hammer og den DR-prisnominerede roman Ophav. Hun er i 2023 aktuel med romanen Citronbjerget. Eva Tind arbejder ofte på tværs af kunstarter. Identitet, kultur og tilhørsforhold er gennemgående temaer i hendes bøger.
Eva Tind har sommerhus på Sejerø.
https://litteratursiden.dk/forfattere/eva-tind-kristensen
Om foredragsholdere:
http://litteratursiden.dk/forfattere/sofie-jama
https://forfatterweb.dk/oversigt/grunfeld-katrine
Kursusleder er:
Ditte West fra Øernes Højskolen, kontakt: dittewest@dittewest.dk