Beskrivelse
Retreatet hjælper dig med at finde din egen livskraft, din egen stemme, som bygger på ægte
værdier, der giver dig glæde og frihed.
Dine værdier finder du ved at se på din historie, dine forhindringer og din motivation.
Dine værdier finder du ved at åbne op for dybere lag i dig selv, hvor krop og bevidsthed forenes
gennem oplevelser i naturen, øvelser med yoga, meditation, åndedræt og afspænding.
Vi prøver at forstå hjernens funktion og dine natlige drømme. Vi arbejder med
transformationsmodeller, hvor du lytter til dine skeptiske, støttende og vise stemmer (Big Mind – et
redskab udviklet af Genpo Roshi). Vi arbejder med eventyrets kald (Hero’s Journey – et redskab
udviklet af Joseph Campbell), afvisning af kaldet (fx at du skal lytte til dig selv), mødet med
mentoren, krydsning af tærsklen, prøvelser, nedstigning, dybet – mødet med dig selv, indsigt og
gevinst, opstigning og vejen tilbage, genopstandelse, hjemkomst – frihed til at leve.
Medbring afslappet tøj, housecoat, badehåndklæde, badetøj, badetøfler.
Vi laver de fleste måltider i fællesskab for at styrke samværet i gruppen. I det omfang det er muligt
vil maden være økologisk og komme fra Sejerø. Der vil være friskbagt morgenbrød m.v.
Der vil være kajakker, hængekøjer m.v. man kan benytte.
Program:
Tiderne er tentative og der tages forbehold for ændringer i programmet, hvis det skønnes
nødvendigt i forhold til arbejdet i gruppen.
Tirsdag den 14. juli
Ankomst og indkvartering fra 16.00
Aftensmad 18.30
Velkomst 19.30
Bål m.v. 20.00
Onsdag den 15. juli
Morgenbadning 8.30
Morgenmad 9.00
Mærk dig selv/Hvorfor er du her? 9.30
Yoga 11.00
Pause – forberedelse af frokost 12.00
Frokost 12.30
Heltens rejse 13.30
Værdiarbejde 14.30
Yoga 16.00
Drømme 17.00
Dans m.v. 17.30
Forberedelse af mad 18.00
Aftensmad 19.00
Bål m.v. 20.00
Torsdag den 16. juli
Morgenbadning 8.30
Morgenmad 9.00
Opsamling i gruppen 9.30
Drømme – videre arbejde 10.00
Hjernen er formbar hele livet 10.30
Yoga 11.15
Pause – forberedelse af frokost 12.15
Frokost 12.45
Big Mind 13.45
Næste skridt – mønsterbrud, nye alternativer 14.45
Yoga 16.00
Dans m.v. 17.00
Forberedelse af mad 18.00
Aftensmad 19.00
Bål m.v. 20.00
Fredag den 17. juli
Morgenbadning 8.30
Morgenmad 9.00
Opsamling/afrunding 9.30
Afrejse kl.10.00
Hvis du har spørgsmål så kontakt mig via min hjemmeside: www.deepbluecoachingdenmark.dk
Vi glæder os rigtig meget til at se dig.
På undervisernes vegne Gorm Fogh Scherfig

Rebecca Preisler Ahmad
Er certificeret underviser i Yin Yoga. Hun er cand.mag. i sprogpsykologi og journalist.
Den yoga, jeg vil undervise i, har fokus på funktion, åndedræt og kropsbevidsthed. Med funktion
mener jeg det er vigtigere, at det virker, frem for hvordan det ser ud.
Knoglerne er kroppens kraftigste struktur, og vi er alle sammen udformet forskelligt. Din
yogastilling ligner ikke nødvendigvis min. Den føles heller ikke på samme måde. Vi arbejder derfor
med at vende blikket indad, så du kan undersøge, hvordan stillingen virker på din krop og dit sind.
Hele vejen igennem sætter du dine egne grænser og bruger vejrtrækningen som indikator og til at
finde ro i stillingerne.
I Yin Yoga holder man samme stilling længe, oftest 3-5 minutter. Det er for at give slip og spænde
af. Derved får man de lange dybe stræk, som ilter og smidiggør bindevævet, skaber plads i
kroppen og frigør spændinger. Det er altså ikke en yogapraksis, hvor du kommer til at slå knuder
på dig selv eller opbygge muskelmasse. Yin Yoga er derimod en meditativ praksis og et
balanceskabende supplement til mere dynamisk træning. For alle, uanset niveau. Personligt har
jeg oplevet, at den følelse af energi og styrke, du kan få frigivet – når du giver slip og mærker de
nærende stræk lige der, hvor du har allermest brug for dem – er helt uden sidestykke. Den positive
forskel håber jeg også, du vil mærke.

Lasse Plato
Jeg er uddannet i humanfysiologi med speciale i neurofysiologi og har en særlig interesse for
hjernens evne til at tilpasse og forandre sig gennem hele livet.
Jeg er særligt optaget af, hvordan livsstil, bevægelse, vaner og erfaringer påvirker hjernen, og
hvordan vi kan understøtte hjernens sundhed gennem hele livet.
Jeg vil blandt andet holde et oplæg om hjernens formbarhed gennem hele livet.
I oplægget introduceres du til neuroplasticitet – hjernens bemærkelsesværdige evne til at
omorganisere og tilpasse sig gennem hele livet.
Med udgangspunkt i moderne neurovidenskab vil oplægget blandt andet berøre:
* Hvad neuroplasticitet er, og hvorfor den er afgørende for læring og udvikling.
* Hvordan nye erfaringer, bevægelse og træning former hjernen.
* Hvad vi ved om aldring og hjernens fortsatte udviklingsmuligheder.
* Hvordan små ændringer i hverdagen over tid kan skabe varige forandringer i hjernen.
Oplægget kombinerer forskningsbaseret viden med konkrete perspektiver på menneskelig
udvikling, læring og trivsel og formidles i et letforståeligt sprog, så alle kan være med.

Gorm Fogh Scherfig
Jeg er uddannet jurist og er certificeret Mastercoach fra Sofia Manning.
Jeg har en grunduddannelse i kybernetisk psykoterapi, som ser menneskets psyke som et
levende, selvregulerende netværk og som kombinerer kropsterapi og drømmetydning. Terapien
mobiliserer selvhelbredende kræfter og fokuserer på at aktivere dine egne ubevidste ressourcer til
at skabe balance og finde løsninger på kriser og stress.
Jeg er mentor i fagforeningen Djøf og har arbejdet med mig selv næsten 30 år (har over 1000
terapeuttimer, særligt inden for dybdepsykologien).
Jeg har min egen virksomhed, hvor jeg arbejder med mennesker og fællesskaber.




