23. september – 27. september 2026: Korworkshop

3.800,00 kr.

23. september – 27. september 2026

Med Andreas Warden – Bigom

Pris: 3800 kr.

Prisen er for overnatning på dobbeltværelse.
Enkeltværelse kan tilkøbes ved betaling.
Du kan tilmelde dig som hjemmeboende og spare 500 kroner ved at bruge rabatkuponen “hjemme” ved betaling.

Læs betalingsbetingelser her

På lager

Beskrivelse

Korworkshop med Andreas Warden-Bigom

Korworkshop på Øernes Højskole er lige så meget tradition, som mange af vores andre populære kurser.
Vi har været så heldige, at Andreas Warden-Bigom igen stiller sig på dirigentpodiet.

På workshoppen er alle genre åbne, og der bliver arbejdet på et niveau, hvor alle kan være med.
Sidste år sang vi forskellige lettere korværker og sluttede endda af med fangekoret fra Verdis Nabucco til stor begejstring fra publikum/menigheden.
Andreas er uddannet operasanger, organist og har bred erfaring med korledelse.
Andreas vikarierer som organist i Sejerø Kirke, når han har tid.
Andreas vil guide os gennem dagene, som afsluttes med, at højskolekoret medvirker ved Gudstjenesten i Sejerø Kirke.
Når vi mennesker synger i kor, sender vi flere afdelinger af vores hjerne på overarbejde. Det er nemlig forskellige områder i hjernen, der kontrollerer henholdsvis høresansen, motorikken, sproget, de kognitive funktioner og hele følelsesregistret, men når først mange stemmer klinger sammen, bliver det hele aktiveret på én gang.
Korsang forynger og korsang giver glæde – det er videnskabeligt bevist, at vi udvikler glædeshormon, når vi synger sammen med andre.
Se artikler om korsang her:
Artikel om sang af Ditte West
Korsang bremser hjernens aldring

Hold dig ikke tilbage, hvad enten du er ung eller gammel. Vi har plads til alle.
Du behøver ikke have forudsætninger for at deltage,  blot du har lysten til at synge og udfordre din stemme.

Onsdag den 23. september.
Ankomst og indkvartering fra kl. 16.00
18.30: Aftensmad
19.30: Velkomst, introduktion til program og forventninger.

Torsdag den 24. september
8.00 – 9.00: Morgenmad
9.00 – 9.30: Morgensang og dagens ord
10.00- 12.00: Korsang
12.30 – 13.30: Frokost
13.00 – 15.00: Korprøve
15.00 – 15.30: Eftermiddagskaffe
15.30 – 17.00: Korsang
17.00 – 18.00: Ud i det blå
18.00: Aftensmad
19.30: Aftenprogram. Foredrag, film eller musik.

Fredag den 25. september
8.00 – 9.00: Morgenmad
9.00 – 9.30: Morgensang og dagens ord
10.00 – 12.00: Korsang
12.00 – 13.00: Frokost
13.00 – 16.30: Korsang
16.30: Ud i det blå
18.00: Aftensmad
19.30: Aftenen er fri til gåtur, afslapning eller fordybelse

Lørdag den 326. september
8.00 – 9.00: Morgenmad
9.00 – 9.30: Sang og Dagens ord
10.00 – 12.00: Korsang
12.00- 13.00: Frokost
13.00 – 15.00: Korsang
18.00: Aftensmad
19.30: Aftenprogram

Søndag den 27. september
8.00 – 9.00: Morgenmad
9.00 – 9.45: Sang og Dagens ord
10.30: Medvirke ved Gudstjeneste i Sejerø Kirke
12.00: Frokost, evaluering – afrejse.

 

Du kunne også være interesseret i…